Skraldespand

Nytten ved unyttig viden

Foredraget er en række morsomme og tankevækkende historier om børn og unge, som ikke duede i skolen, men alligevel blev til noget.

Erik Lindsø giver dem mund og mæle. Men han er også ude i et pædagogisk anliggende. ”I en tid, hvor alle skal have kompetencer, er det vigtigt at huske på, at der også er noget, der hedder forbavselseskompetencer,” forklarer han. ”Når vi forbavses, overraskes vi af det gode i livet – dets storhed og skønhed – den slags kompetencer, man henter i digte, sange, fortællinger, musik, dans, bevægelse og leg.” I foredraget slår Erik Lindsø et slag for nytten ved det, der umiddelbart er unyttigt. ”Egentlig er det helt unyttigt at skrive digte og synge sammen, og ingen nævner det poetiske og musiske som det, der kan redde os ud af finanskrisen”, siger Erik Lindsø. ”Men det er her, vi finder originalerne, og uden originaler skabes intet originalt,” tilføjer han. ”I dag snakker vi nedsættende om unge, der går deres egne veje - alle dem, som ikke er som de fleste - dem, der ikke tager deres uddannelse til tiden og hurtigt nok - dem, der fjumrer og går omveje”, forklarer Erik Lindsø med henvisning til, at politikere i kor med Dansk Industri kalder de marginaliserede unge for et samfundsproblem. ”Den forrige regering kaldte de problematiske og besværlige unge for ’de marginaliserede’. Den nuværende regering kalder dem for ’de sidste’.

Man har så uddannet en hær af vejledere til at ensrette dem, så de kan blive som de fleste.” ”Men trøsten er, at de sidste skal blive de første, som der står skrevet! Nogle af de unge har nemlig taget ophold i marginalen, fordi de er for kloge til at være blandt de regelrette”, tilføjer Erik Lindsø, der derfor har omdøbt ’marginalen’ til ’reservatet for frugtbare galninge’. ”Jeg hører selv til de utilpassede, og i skolen sagde, at jeg ikke blev til noget særligt. Men jeg snød dem,” lyder det fra Erik Lindsø, hvis budskab er, at det er et dumt og ansvarsløst samfund, der kun satser på individuel uddannelse.