Skraldespand

Kunst og eksistens kloden rundt i globaliseringens favntag.

Kunst og eksistens kloden rundt i globaliseringens favntag.

Kunst fra Afrika, Indien, Japan, Kina, Mellemøsten, Pakistan og andre lande omkring 1980 - 2016.   Seks foredrag ved kunsthistoriker Gitte Tandrup  

Kan kunsten bidrage til at genfortrylle verden? Kan den finde veje mellem det lokale og det globale? Kan den bygge broer til gensidig respekt? Kan den få os til at mærke det skønne i det fremmede? Kan kunsten være med til at vise markedsøkonomiens konsekvenser i det fjerne?  Værkerne kan være en eksotisk fornøjelse at se på, men kan vi komme længere ind i de underlige universer? Der er svimlende perspektiver i vores moderne globale landsby, også for kunsten.

Foredragene vil gå konkret til værks, fra kunstværk til kunstværk, og undersøge, hvordan de forskellige værker og kunstnere er rodfæstede i sted, tid, situation, livssyn og æstetik. Det overordnede formål er at opbygge en horisont. Der fokuseres på kunstværker med slagkraft i form og indhold.

Der vises værker af blandt andre Sherin Neshat, Ai Weiwei, Vivian Sundram, Yasumasa Morimura, Mariko Mori, Mona Hatoum, Weng Fen, Zhang Huan, Sui Jianguo, Yinka Shonibare, Romuald Hazoumé, Martin Erik Andersen og Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Foredragsrækken forløber som følgende:

  • I. Optakt med fællestræk i kunst fra flere lande, blandt andet Danmark og Mexico.  
  • II. Kunst fra Afrika. III. Kunst fra Kina og Japan.
  • IV. Kunst fra Mellemøsten.
  • V. Kunst fra Indien og Pakistan.
  • VI. Afslutning med temaer på tværs.