Skraldespand

Fundamentet for det gode liv - UDSOLGT

"Fundamentet for det gode liv” - B.S.Christiansen 

Hvad der skal til for at nå de mål, man sætter sig?

Min. alder for deltagelse i foredraget er 16 år 

B.S. fortæller om, hvordan vi mennesker kan blive rollemodeller og pejlemærker, der gennem det gode eksempel viser vejen for andre. Han giver sine kvalificerede bud på, hvad der motiverer og begejstrer den enkelte og det hold, man er en del af.  B.S. ved, hvordan man holder gejsten, motivationen og holdånden oppe, ligesom han har årelang erfaring for, hvordan den enkelte og holdet kan bidrage.

”Der kommer ikke nogen og klarer vores udfordringer for os. Men når vi selv er med til at skabe motivation og gejst, får vi overskud og kræfter til at skabe det liv, vi ønsker os. Ikke kun på jobbet, men også i familien”, siger B.S. B.S. ved om nogen, hvor vigtigt det er, at lederen udstikker en tydelig retning, og han kommer med gode råd til, hvordan man som ’kaptajn på broen’ holder kursen og gejsten - også i ’stormvejr’ og krisetider. Han fortæller om betydningen af den gode, stabile platform, om engagement og vigtigheden af at tage ejerskab og ansvar for sig selv, sit liv og sit team.

Det kræver personligt overskud og mod at se livets muligheder og kunne træffe de rigtige beslutninger.

B.S. fortæller, hvordan man som menneske kan blive ved med at søge udfordringer og udvikle sig – uanset alder og baggrund. Ligesom han ærligt og åbent beretter om, hvordan han selv har tacklet livets op- og nedture på godt og ondt. Han indvier tilhørerne i de parametre, han selv bruger for at holde sig i god form – både mentalt og fysisk, og hvordan han personligt har skabt fundamentet for et godt liv. B.S. taler også om, hvordan man motiverer og udvikler mennesker, for som B.S. siger: ”Et mål - uden en plan - er kun en drøm. Og drømme bliver sjældent til noget.”

B.S. øser med humor og stort vid af personlige erfaringer og anekdoter fra sit eget liv. Det er vigtigt, at vi mennesker fra tid til anden tager vort liv op til revision – ’tømmer rygsækken’, som han kalder det – og han kommer ind på, hvordan en ordentlig platform er forudsætningen for at nå de mål, man sætter sig – erhvervsmæssigt og privat.  Det er underholdende og tankevækkende at lytte til B.S., når han med stor indlevelse beretter om mål, faldgruber, succes og fiasko.

Glæd dig til at være i selskab med en særdeles veloplagt B.S. Christiansen, der provokerer, motiverer og inspirerer sine tilhørere og forærer dem masser af guldkorn og stof til eftertanke, som de kan tage med sig hjem i arbejds- og privatlivet. ”Hvis man vil have et godt liv, så skal man skabe det selv. Og det kræver, at man kæmper hver dag”, siger B.S., og tilføjer: ”For den, der bærer viljen i hjertet, er intet umuligt”.

Arrangementet er støttet af Horsens Kommune.