Skraldespand

Kunsten at vandre - friluftsliv for kvinder

Begynderkursus for kvinder, der gerne vil ud og vandre på egen hånd eller ønsker oplevelser i det fri.

Kurset består af træning, teori, praktiske tips og tricks til dig, der gerne vil ud at vandre på egen hånd, både i Danmark og udlandet. Mødestederne vil tage udgangspunkt i skove og naturcentre i Horsens/Vejle området.

KURSUSPROGRAM:

1. Mødegang: Se dato og tidspunkt via knappen vis kalender
Randbøl Hede ved Naturrum Kirstinelyst, Frederikshåbsvej 41, 7183 Randbøl
Her vil vi gennemgå nogle af de ting, der er værd at vide om vandreture samt tips og tricks til praktisk udstyr. Der bliver budt på en kop kaffe og vi skal gå en dejlig tur. Vi gennemgår de mest essentielle ting i forhold til pakning af rygsækken til dagsturen og weekendturen. Husk madpakke og vand.

2. Mødegang: Se dato og tidspunkt via knappen vis kalender
Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle

Vi skal gennemgå tips og tricks til navigation med kort og kompas samt prøve at finde vej i terrænet. Vi afprøver kortlæsning i praksis. I skal selv ud at finde vej. Kort og kompas stilles gratis til rådighed. Husk madpakke og vand, vi skal være både ude og inde.

3. Mødegang: Se dato og tidspunkt via knappen vis kalender
Åbjergskoven ved Horsens Orienteringsklub, Åbjergskovvej 6, Horsens OBS. Der er ikke mulighed for bad og omklædning, som der står i beskrivelsen hos Horsens Orienteringsklub.

Dagens tema er: Førstehjælp, træning og hygiejne. Her vil vi i fællesskab gennemgå tips og tricks til førstehjælp, træning og hygiejne. Vi afprøver og gennemgår forskellige måder at træne til vandreturen på og tager en snak om hygiejne, når du er uden for alfarvej. Husk madpakke og vand.

4. mødegang: Se dato og tidspunkt via knappen vis kalender
Bålhytten ved Gyttegård Plantage, Trøllundsvej 5, 7250 Hegnsvig

Den sidste gang skal vi ud at overnatte under åben himmel, enten i telt eller shelter. Vi skal lave mad over bål og afprøve forskellige typer af brændere. Vi gennemgår overnatning og lejrslåning i det fri, herunder overnatningsregler i Danmark og Skandinavien. Aftensmad og morgenmad bliver der sørget for. Husk madpakke til frokosten og drikkedunk. Udførlig liste over det udstyr du skal have med på turen, får du udleveret af underviseren. Der bliver stillet telte og fællesudstyr til rådighed. Vi skal være min. 8 deltagere for at holdet gennemføres og max. 12 deltagere for at sikre, at alle får udbytte af undervisningen.

Udgifter: undervisningsmaterialer og forplejning i forbindelse med overnatning - i alt kr. 250,-, som afregnes direkte med underviseren.

Se annoncering af Anne-Mettes vandrebog her