Skraldespand

Øvede hundeejere: Lydighedshold for voksne hunde (trin3)

BEMÆRK VENLIGST: Holdet henvender sig til tidligere kursister!!

Der vil tages udgangspunkt i, at hund og fører er langt i sin træning og ønsker flere udfordringer.
Såfremt der er tvivl, om dette hold passer til sine ønsker eller om sin hund er kvalificeret til deltagelse, er man velkommen til at give et kald på tlf. 93 96 05 00 og høre nærmere. 

Info om holdtræningen:
Træningen bygges op efter de indlæringspsykologiske principper, med udgangspunkt i de positive træningsmetoder. Vi vil under træningen sætte hunden op til succes igennem trinvis indlæring. Denne træningsform lærer hunden at være initiativrig og skaber glæde i såvel hund som ejer.

Holdets program:

Der vil tages udgangspunkt i følgende øvelser på fortsætterholdet:
• Sit og dæk med bliv – holde position selv med forstyrrelser
• Plads – lær hunden at pladsen ved din side er den bedste i verdenen!
• Lineføring – udfordring af plads-positionen på sin side
• Stillingsskift sit-dæk-stå – lær hunden at indtage forskellige positioner og få en introduktion til platformstræningen
• Fremadsending – lær hunden at blive sendt ud og væk fra dig
• Belønningsmetoder – hvad motiverer min hund? Forskellige belønningsmetoder i aktion!
• Fjernbelønning og dens goder – lær hunden at blive sendt til og fra sin belønning!
• Impulskontrol – fokus og koncentration på dig uanset forstyrrelse
Kursuset giver mulighed for individuelle ønsker.

Vær opmærksom på!
Programmet lægger vægt på at videreudvikle hund og førers samarbejde igennem mere udfordring af de enkelte øvelser. Der vil derfor blive introduceret rally-lydighedsbaner på kursuset, som kursisterne får mulighed for at gennemgå. Ønsker man ikke at gennemgå banerne er der også mulighed for at arbejde med individuelle ønsker

Praktiske oplysninger:

• Øvede hunde fra 12 mdr. – eller deltagelse direkte efter fortsætterhold (trin 2)
• Afholdes over 8 gange i 1 time og 30 min. pr. gang.
• Max 6 deltagere
• Mulighed for leg, men lægges ellers ikke vægt på

 

" Husk: Ved tilmelding skal du skrive din hunds navn, alder og race i kommentarfeltet"