Skraldespand

Hundetræning - hvalpehold op til 6 mdr. - små racer

Instruktør i hundeadfærd – Sabrina Svane – tilbyder dig og din hvalp en god start på jeres fremtidige samvær

Hovedfokus på hvalpeholdet er at opbygge et godt samarbejde og skabe god kontakt mellem dig og din hvalp. Mit mål er altid at gøre træningen sjov og lærerig, for såvel hund som ejer.
Træningen bygges op efter de indlæringspsykologiske principper, med udgangspunkt i de positive træningsmetoder. Vi vil under træningen sætte hvalpen op til succes igennem trinvis indlæring. Denne træningsform lærer hvalpen at være initiativrig og skaber glæde for både træner og hund.

Vi vil gennemgå følgende på hvalpeholdet:

- Indkald – lær hvalpen at komme hver gang og prompte når der bliver kaldt
- Håndtering – gør det til en leg at få tjekket tænder, ører, klippet negle mv.
- Sit og dæk – indlæring af signalerne og vi snakker om hvordan ”bliv” indføres
- Gå pænt i snor – få en fornøjelig gåtur ved at lære hvalpen ikke at trække i snoren
- Selvkontrol – håndter dagligdagens små glæder bedre, med en hvalp der lærer at have ro
- Kontaktøvelser – sikre dig at DU altid er interessant, også selvom der er andre hunde
- Miljøtræningsøvelser – giv din hvalp en god opvækst, lær den at møde nye og skræmmende hverdagsting på en positiv måde

Praktiske oplysninger:

• Hvalpe fra 10 uger frem til 6 mdr.
• Afholdes over 8 gange i 1 time pr. gang.
• Træning og socialisering/leg inkluderet
• Max 6 deltagere
• Vigtigt med udvidet hundeforsikring ved deltagelse!

VIGTIGT: Mødepligt til introduktionsaftenen 1. gang (uden hund)!

Introduktionsaftenen indeholder en teoretisk gennemgang af de positive træningsmetoder, vi kommer til at anvende på træningsbanen, en introduktion til klikkertræning konceptet, samt gennemgang af korrekt aktivering og stimulering af hvalpen. Der er afsat god tid til spørgsmål. 

Husk: Ved tilmelding skal du skrive din hunds navn, alder og race i kommentarfeltet"

** Materialeudgifter på 40 kr. betales til underviser ved 1. mødegang **