Skraldespand

Kend din kat - teknikker til effektiv opdragelse

Kend din kat - teknikker til effektiv opdragelse

Ønsker du at opnå bedre forståelse for din kat og hvordan den tænker? Hvorfor den opfører sig, som den gør og samtidig lærer metoderne til at opdrage den positivt og med tanke på dyrevelfærd? Kom med og lær at forstå, hvordan din kat opfatter verdenen og hvordan den tager imod informationer fra dig.

Få gode råd om, hvordan du optimalt stimulerer katten, så du undgår stress og dens negative følger. Vi gennemgår kattens signaler og kropssprog, så du lærer at aflæse katten i forskellige situationer og forebygger fremtidige adfærdsproblemer med angst eller aggression.

Timen dækker også en gennemgang af løsningsmetoder til typiske problemer.

Hovedemnerne i dette kursus:

  • Fra vildkat til tamkat: Korrekt stimulering af katten
  • Kattens kommunikation
  • Indlæringsprincipperne: Hvad er en belønning? Hvad er en straf?
  • Hvordan trænes og opdrages katten effektivt
  • Gennemgang af løsningsmetoder til typiske problemer:
    • Urenlighed, katten går udenfor kattebakken
    • Katten kradser i møbler eller andet ”ulovligt"
    • Katten angriber
    • Katten flygter i bestemte situationer

Al gennemgang på kurset stammer fra videnskabelige undersøgelser og studier, derfor kan man være sikker på, at alt gennemgået materiale har hold i fakta.

Du skal ikke medbringe din kat.