Skraldespand

Fotobog

Lav en fotobog med dine egne billeder og tekster, dekoreret med Clipart og baggrunde. Vi henter et program på internettet, som er nemt at arbejde med. Når fotobogen er færdig designet, kan du via internettet bestille den i en trykt udgave. I år skal vi have det sjovt med at lave en fotobog. Vælg en serie billeder – en fest – en rejse eller en serie billeder, du holder af.

Vi downloader et gratis fotobog-program med et rigt udvalg af skabeloner. Indfører billederne til programmet og tilfører baggrund, vælger design og indsætter f.eks. passpartout til billederne. Med tekst gøres siderne fuldendte og fotobogen kan bestilles on-line fra programmet. Som eksempel kan man vælge en udgave med 42 sider i smukt, blankt softcover indbinding, som koster ca. 300 kr. – tilsendt (ikke indeholdt i kursusprisen). Der gives både billigere og dyrere løsninger, og vi gennemgår de forskellige muligheder. Programmet er enkelt at finde ud af.

For at få det fulde udbytte af kurset, er det nødvendigt, at du er vant til at bruge en computer, og du må også være indstillet på lidt hjemmearbejde, men du vil helt sikkert slet ikke kunne lade være!

Medbring din egen bærbare pc.