Skraldespand

Markedsføring via sociale medier

Har du styr på, hvordan du gør din virksomhed, din forening eller dit projekt synligt på de sociale medier?

Og ved du, hvad du vil opnå med din tilstedeværelse? Eller har du blot lyst til at blive opdateret ift. online kommunikation og brugen af sociale medier? Så er dette kursus noget for dig!

At have en stærk tilstedeværelse på sociale medier er en fantastisk måde, når du ønsker at tiltrække opmærksomhed omkring - og styrke - din virksomhed, din forening eller dit projekt. Især Facebook, LinkedIn, Instagram, Youtube og Twitter kan være givende at etablere sig på. Og så er det gratis - det kræver kun din tid.

På kurset lærer du: 

  • De mest populære sociale medier – hvilke er bedst til hvad og hvorfor? 
  • Hvor stor værdi sociale medier kan have i markedsføringen 
  • At lave en plan for din tilstedeværelse på de sociale medier 
  • At oprette en profil/side/gruppe 
  • Hvordan du målretter tekst til de forskellige sociale medier 
  • Hvordan du bruger billeder og videoer 
  • Hvordan du engagerer dine følgere 
  • Hvordan du kan måle effekten af din indsats

På kurset får du værktøjer til selv at kunne markedsføre virksomheden, foreningen eller projektet på de relevante sociale medier. Der er også tid til, at vi taler om de konkrete behov og udfordringer, du måske allerede har.

Medbring egen pc eller tablet til alle mødegange.