Skraldespand

Lav din frifortolkning af dit yndlingsbillede

Vi kigger på kendte som ukendte kunstnere på Horsens Kunstmuseum og afkoder deres individuelle teknikker og effekter. Jeg er meget optaget af farvesammensætning, kontrast, tekstur, perspektiv, komposition og dybde. Ja, faktisk er det mange af de samme emner, man er optaget i f.eks. det abstrakte og det naturalistiske billede. For nogle er det mere svært at få de abstrakte til at fungere og for andre er det naturalistiske det svære. Hvilket slags kunstbillede er du optaget af? Jeg har flere teknikker til at hjælpe dig med at få dit valgte motiv til at ligne dit yndlingsbillede. Er dit billede fra den permanente samling eller en midlertidig udstilling på Horsens Kunstmuseum? 

Vi mødes første mødegang kl. 11.00 ved indgangen til Horsens Kunstmuseum i Lunden. Her skal vi lave skitser og afkode dit yndlingsbillede, så du senere kan få lavet din frifortolkning af det billede. Hvilken ét har du lyst til at studere og lave din egen udgave af? Hvorfor lige det billede? Hvad betyder det for dig? Er det materialerne, det er lavet med eller kompositionen af billedet? Er det et abstrakt, figurativt eller naturalistisk billede. Maleri, tegning eller et litografisk tryk? Madpakke kan medbringes eller mad og drikke kan købes i caféen.

Til første gang medbringes: blyant, viskelæder, blyantspidser, farveblyanter og en tegneblok. Og evt. dit kamera eller smartphone, der kan tage fotos (uden blitz).

Til de to sidste mødegange (18/6 + 19/6) medbringes frit valgte materialer af følgende: lærred, akrylmaling, pensler, bøtter til maling, blyant, viskelæder, blyantspidser, akrylmaling og farveblyanter, oliekridt, stor akvarel papir, vandglas, A4 og A3 kopipapir samt andet, du mener at måtte få brug for. Er du helt nybegynder og skal ud at købe materialer - så vent, til vi har talt om de sidste materialer på Horsens Kunstmuseum. Og det er disse to sidste mødegange, der arbejdes på din frifortolkning af dit yndlingsbillede

1. mødegang:  4/6 kl. 11 - 16 Horsens Kunstmuseum, Lunden

2.mødegang: 18/6 kl. 10 - 15 Brædstrup Borgercenter, Brædstrup

3. mødegang 19/6 kl. 10 - 15 Brædstrup Borgercenter, Brædstrup

www.jarlegeberg.com