Skraldespand

Se min kjole

Var du på mit kjolekursus i efteråret eller overvejede du det, så kommer her en fortsættelse – og du kan sagtens være med, også selv om det er første gang…

Igen – og måske til forårets mange fester – står  der kjolesyning på programmet. Jeg har, som i efteråret, prøvet et par gode og velsiddende mønstre af i flere forskellige varianter, så du kan blive inspireret til netop din yndlingskjole. Det er min erfaring – og jeg har syet en hel del af mit eget tøj, siden jeg var en stor pige, at kreativiteten lettere blomstrer, når man sætter sig en ramme. Derfor vil der også på dette kjolekursus blive arbejdet med få og enkle grundmønstre, hvor jeg giver inspiration og ideer til variationer og et væld af forskellige udtryk.

Har du lyst, vil du som sidst, få mulighed for stofindkøb med gode rabatter inden kurset, ligesom du selvfølgelig også meget gerne må tage stof med, som du allerede har investeret i.

Alle, der kan sy på symaskine, kan være med. Du skal selv medbringe symaskine og stof.