Skraldespand

Luksusfælden eller "På tvang" - hvordan kan det gå så galt?

Dette er et kursusforløb, hvor vi bygger videre på foredraget (1/2 2017), hvor vi giver bolden op på den ”økonomiske boldbane”. Du inviteres med i det generelle spil samt, hvor taktik og finesser løbende justeres efter deltagernes behov og individuelle spillestil.

Vi kommer omkring:

• Økonomisk overblik: forskellige stadier i livet kræver forskellig opmærksomhed !
• Bank- og forsikringskunde: hvad skal du være obs. på som kunde ?
• Økonomi er individuel: du får fif og tricks til besparelser og overblik i dagligdagen !
• Sociale medier, identitetstyveri og internet handel m.v. hvordan undgår du problemer ?
• Køb nu og betal til foråret: ”penge-reklamer” hvad er op og ned og hvad er risikoen ? 
• Single, samliv, skilsmisse og samlivsophør eks. underskudshandel bolig, hvem hæfter for gælden ?
• Økonomiske forholdsregler ved sygdom, ulykke, dødsfald eller arbejdsløshed !
• Hvad betyder noget for DIG, det er dit liv, prioritér din økonomi ?
• RKI/Ribers, inkassovarsel, insolvens m.v., hvad er din ret og hvad er din pligt ?

Sociale medier, internet, facebook m.fl. er én stor markedsplads, derfor er det vigtigt, at du værner om din økonomi og dine personlige oplysninger!

Aldersgruppe:
Deltagere i alle aldre har glæde af at deltage, idet de økonomiske behov ændrer sig i takt med alder, bolig  og familieliv.
Såvel foredrag som kursusforløb giver forståelse og indblik i, hvordan økonomiske forpligtelser løbende forandrer sig, fra man som ung/myndig får  forpligtelser og til man som pensionist bekymrer sig om verden, om det nære og for ens nærmeste.

 

Du kan sagtens deltage på dette kursus, selvom du ikke har hørt foredraget.