Skraldespand

Når sygdom flytter ind - at leve med en uindbudt gæst - Karen Hessel

Vi vil komme ind på, hvordan man kan være i verden med sådan en gæst, som kronisk sygdom er og de muligheder og udfordringer det medfølger.  Vi vil også se på hvordan man kan blive gode venner med sin ”gæst” og lære at leve med den. Kurset er for både personer med kronisk sygdom såvel som pårørende og andre interesserede. 

Kurset vil vare over 4 gange, som vil have flg. temaer:

1 – ”når den ubudne gæst sniger sig ind” – hvad kan der ske rent mentalt og følelsesmæssigt, både med den syge og med pårørende og venner, når der       opstår sygdom i familien.

2 – hvor meget fylder den uindbudte gæst – og kan man gøre noget for at få den til at fylde mindre??

3 - hvordan påvirkes parforhold, når der er en ekstra ”gæst” i huset? Hvad nu, hvis jeg ingen partner har – hvordan spiller ”gæsten” så ind?

4 – hvordan påvirkes børn (små såvel som voksne børn) i familier med sygdom og hvad kan vi gøre for at hjælpe børn bedst muligt?

Vi vil desuden komme ind på emner som:

• Kroppen som forræder
• Overopmærksomhed på kroppen
• Usynlige symptomer
• Tab
• Sorg, vrede, angst
• Depression
• Accept/benægtelse
• Uforudsigelighed
• Frihed og valg
• Sygdom som en gave
• Statustab
• Tro, håb og retfærdighed
• Mm.

Dette kursus vil være en kombination af oplæg, øvelser og erfaringsudveksling mellem holdets deltagere.  Medbring papir, skriveredskaber og farver.