Skraldespand

NADA café

NADA café

NADA bygger på en traditionel kinesisk medicinopfattelse, men er dog udviklet i USA i 1974. Det er en akupunkturmetode, der afbalancerer og styrker kroppens funktioner, og genskaber indre ro og fokus hos deltageren. Ved langvarig stress producerer vi for mange stress hormoner i kroppen, og derved kan de hormoner, der gør os glade, som giver os overskud og en god nattesøvn - ikke komme til. 
NADA metoden tager sig af både stress hormonerne og endorfinerne og anses derfor ikke som en helbredende metode, men som en metode, der genskaber balancen i kroppen.

Hvem kan have glæde af NADA metoden ?

  • Alle, som har mistet den indre ro og kontrol, kan have glæde af NADA
  • ”wellness-kursister”, der ønsker at vedligeholde og forkæle sin krop og sjæl
  • kursister, der er hårdt stressramte, som savner fokus og som længdes efter at mærke RO
  • kursister, der er diagnosticerede med en psykisk diagnose som ADHD/depression/angst m.fl.
  • kursister, der er diagnosticerede med en fysisk diagnose som søvnløshed, modløshed, rastløshed m.fl.
  • kursister, som ønsker at afslutte/mindske et misbrug; alkohol, rygning, sukkertrang og hash m.fl.
  • kursister, som føler sig testet og en frygt ved; eksamen, jobsamtale, køreprøven, bryllupstalen m.fl.

Det anbefales, at alle der er i en udviklingsproces giver sig selv dette lille pusterum. Alle uden undtagelse giver udtryk for, at NADA metoden er en dejlig form for egenomsorg.

Hvad kan NADA afhjælpe ?

  • Stressdæmpende
  • Kan dæmpe hovedpine, stress
  • Smertelindrende
  • Give bedre søvn
  • Dæmpe  tankemylder
  • Dæmpe angst, uro og bekymring
  • Styrke knogler, led, muskler
  • Styrker immunforsvaret
  • Bedre udskillelse af affaldsstoffer, og dermed også udskillelse af medicin, alkohol mv
  • Regulere hormonbalancen og humørsvingninger
  • Regulere fordøjelsen
  • Regulere puls og blodtryk

Hvordan gives NADA ?
Der gives 5 små tynde, sterile nåle i hvert øre, som altid kasseres efter brug. Deltagerne på holdet sidder/ligger med disse nåle i ca 45 minutter med en afsluttende vejrtræknings meditation.

Gør det ondt ?
Da det er meget små, tynde nåle, der bruges, er behandlingen næsten smertefri. Men nogle gange, hvis punktet er meget ømt, kan der mærkes et lille prik, når nålen sættes i.

Er der bivirkninger ved NADA metoden ?
Overordnet er der ingen bivirkninger. Der kan forekomme en snurren, prikken, eller ”strøm” enten i øret eller kæben. Dette er som regel et godt tegn. Det ses, at gamle problemer, eller symptomer kan blusse op i en kortere periode. Det er normalt, og kan betragtes, som en del af genskabelses af balanceproces. Det er ikke udsædvanligt, at man under eller efter behandlingen kan blive meget træt. Trætheden fortager sig dog hurtigt.

Yderlig information og nyheder om NADA kan du læse om på NADA-Danmark