Skraldespand

Sæt pris på dine evner - Lea Philip

Har du svært ved at værdsætte dine evner? Kunne du tænke dig at få inspiration til at SE dem og BRUGE dem, måske endda til at skabe en ekstra indtægtskilde?
På denne kursusrække vil vi arbejde med dine holdninger til det med at tjene penge på det, du synes er let og sjovt. Du vil få værktøjer til at udfolde dine evner mere og til, hvordan du kan følge din intuition bedre. 
Kurset tager udgangspunkt i den gruppesammensætning, der er og lige præcis de steder, hvor I begrænser Jer allermest, om det at SE Jeres evner, give slip på begrænsninger, at prissætte, eller om det er helt konkret sparring til at sætte en salgsside op, eller måske det hele?
Jeg selv har en særlig evne til at inspirere andre, til at se muligheder og komme med ideer, samt at få det ud i verden, som jeg elsker at bruge i min virksomhed. Min mor elsker og er god til at hygge om andre, til at skabe en dejlig atmosfære og har grønne fingre, som hun udnytter i sin virksomhed. Hvad elsker du at lave, som du har let ved? Og hvordan kan du bruge det endnu mere til din fordel? Det er det, vi vil kigge nærmere på.
Kurset er for alle, der gerne vil udforske deres evner og som er åben for, at livet godt kan være sjovt og let.