Skraldespand

VT meditation - Lærke Velden

Kroppen er en intelligent organisme, som hele tiden søger den bedst mulige balance. Via VT-meditation (vejrtrækningsmeditation) påvirker vi derfor direkte kroppens energisystem, med at lægge opmærksomhed i vores krop. Der hvor vi mærker spændinger og blokeringer i kroppen, er det oftest fordi vores energi ikke flyder helt frit. Med en øget kropslig opmærksomhed og når vi meditere, kan energien igen begynde at flyde mere frit igennem større områder i kroppen. Jo mere vi udvider opmærksomheden til at “inddrage” større dele af kroppen, jo mere vil de dele “hænge sammen” rent energimæssigt.

VT-meditation handler i alt sin enkelhed om, at vi forsøger at fokusere vores opmærksomhed på noget bestemt. At vi forsøger at få tankerne til at tie, holde følelserne i ro og være med kroppen om det, som er.

Det meste af tiden er vores opmærksomhed rettet mod tanken, analysen, tolkningen – et mere eller mindre uvilkårligt virvar. Vores tanke-bevidsthed svinger fra det ene emne til det næste, og det er sjældent, vi har kontrol over det.

Når vi arbejder med vores bevidsthed på den meditative måde, styrker det vores evne til at holde styr på tankerne, mærke følelserne og lytte til kroppen. Vi vil forsøge at kanalisere vores bevidsthed hen på et bestemt punkt. Det kan være dit åndedrag, et ord eller en visualisering. Med meditation skaber vi en større bevidsthed omkring os selv, udvikler vores evner til at koncentrere os, og ikke mindst være til stede i nuet.

VT-meditation har mange fordele:

  • At genskabe kontakten til kroppen og få en bevidsthed om vejrtrækningens evner.
  • At lære at forstå vejrtrækningens signaler gennem kroppens blokeringer
  • At mærke selvet og hvor det befinder sig ‘lige nu’
  • At få styr på stress
  • At styrke helbredelse efter fysiske og psykiske udfordringer
  • At forbedre empatien til os selv og vores medmennesker
  • At skabe overskud til refleksion, forankring, uoverskuelige situationer og forandringer

Vi benytter os af følgende metoder:

  • Vejrtrækningsstemplet
  • Muskelopmærksomhed
  • Musik/stemnings bevidsthed
  • Silent
  • Tanke-, følelse- og kropsbevidsthed