Skraldespand

Madeira

Glæd dig til en ægte rejseoplevelse på den smukke ø Madeira. Du skal opleve øens imponerende blomsterliv, vandre langs øens berømte levadaer og nyde den lokale kastanjesuppe på dagsture til nogle af øens smukkeste områder. Madeiras subtropiske klima skaber blomsterfyldte strækninger, grønne slugter og eventyrlige vandfald og indbyder til oplevelser i naturen.

Programmet er tilrettelagt med hele og halve dagsture rundt på øen, og du har rig mulighed for at krydre dagsturene med oplevelser i hovedbyen Funchal, der er rig på aktiviteter, markeder, kunstgallerier og parker. Med dens afslappede atmosfære indbyder Funchal både til at slappe af på en hyggelig café, til gåture på strandpromenaden eller til shopping. Om aftenen kan du sætte dig til rette på en af de mange restauranter, der ligger tæt ved hotellet og nyde en dejlig middag med råvarer fra det lokale køkken, som er rig på eksotiske grøntsager, frisk fisk, frugt og krydderier.

Teknisk rejsearrangør: Vagabond Tours

Tilmeldingsfrist: 5. april 2015 (senest)

Tilmelding foretages via vores hjemmeside. Prisen er kr. 7.900,- som opkræves fra Vagabond Tours når der er tilstrækkelig med tilmeldinger.

Informationsmøde: Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 16:30-18:00 hos FOF Horsens, Ane Stauningsvej 21. 8700 Horsens. Tilmelding nødvendig.

Tilmelding til informationsmødet kan foretages her: Tilmeld

Download detaljeret dagsprogram her: Program