Skraldespand

ADHD set indefra - oplev og forstå

Gennem forskellige øvelser bringer Karina Blum dig i situationer, hvor du mærker, hvordan det er at have ADHD. Du får så at sige ADHD for en stund. 

Foredraget/workshoppen giver dig en ny vej til at forstå de vilkår, som er hverdag for mennesker med ADHD, og du får nogle nye, let-anvendelige redskaber, som kan bruges i hverdagen uden, at de koster ekstra energi. Workshoppen tager udgangspunkt i forståelse frem for teoretisk viden.

Med baggrund i sin egen ADHD og i sine mange års arbejde med børn og unge med diagnoser, forklarer Karina Blum om vanskeligheder og fordelene ved at have en ADHD-hjerne. Deltagerne kommer til at opleve, hvordan det føles at have ADHD. De kommer til at mærke, hvordan omgivelserne og det evige tankemylder påvirker deres egen koncentration og deres irritationstærskel. Deltagerne får så at sige ADHD for en stund.

Ikke-ADHD’ens vilkår er hverdag for dig, og du kender dem som normale og helt naturlige. Men når du pludseligt selv står pludseligt i ADHD’ens verden, og det normale er vendt på hovedet. Workshoppen giver således forståelse frem for viden. Vi lærer jo bedst af vores erfaringer. Du bliver i stand til bedre at kunne justere ting i hverdagen, så du skaber lige vilkår. Og justeringerne koster ikke ekstra energi. 

Der kan købes kaffe, te og kildevand (husk kontanter: kr. 5 pr. kop kaffe/te, kr. 10 pr. kildevand). 

Workshop er målrettet familiemedlemmer og andre med relationer til børn og unge med ADHD. Efter aftale kan der arrangeres workshops for lærer, pædagoger og andre fagpersoner.