Skraldespand

Det særligt sensitive barn

Som forældre står du måske uforstående overfor dit barns reaktioner. Mange tænker her, at de har prøvet alt og er endt i en form for magtesløshed. Denne workshop vil give dig mere forståelse for dit barns reaktionsmønster, konkrete redskaber til at forebygge og løse konflikter på en måde, så både du og dit barn bevarer jeres værdighed og integritet. Du vil få redskaber der kan fremme et godt samarbejde med dit barns institution/skole. Du vil få indblik i hvordan du kan håndtere og rumme dit barns store følelser.

Derudover skal vi også tale om hvordan du kan hjælpe dit barn til mere ro og en bedre søvn. Du vil få konkrete redskaber og guidning du kan bruge, hvis dit barn er kræsen og i har konflikter omkring spisning. Redskaberne vil fremme dit barns trivsel og udvikling. Med din nye viden og indsigt er du på vej mod færre konflikter, mere glæde, ro og trivsel i familien. Undervisningen veksler mellem oplæg, cases og små øvelser.