Hundetræning | friluftsliv | jagt m.m

Hundens sprog: Hvad fortæller den dig?

Hundens sprog: Hvad fortæller den dig?

Konsulent i hundeadfærd – Sabrina Svane – tilbyder dig nogle inspirationsrige timer, som giver dig alle grundelementerne til at forstå din hund og aflæse både positive og negative situationer.

Ønsker du at opnå en bedre forståelse for hunden som dyr og hvordan den kommunikerer? Vil du lære at aflæse din hund, så du ved hvornår din hund føler sig tryg eller utryg? Så kom med til et par lærerige timer i hundenes tegn.

Lær at forstå din hund, dens signaler og hvornår man kan aflæse en situation er for stressende for hunden at være i. Timen inkluderer en gennemgang af de pacificerende og afstandssøgende signaler i hundeverdenen, og hvorfor de er så vigtige for hundeejere at være opmærksom på.

Der vil blive gennemgået videoer og billeder med deltagerne, således alle får mulighed for at se og aflæse hundenes sprog.

Hovedemnerne på dette kursus:

  • Hundens forfader ulven – sprogets oprindelse
  • Hunden i dag – avlens indflydelse på sproget
  • Stressmekanismen – stress og dens indflydelse på kommunikation
  • Din hund – personligheder og tolerancetærskler
  • Hundens sprog – de pacificerende og afstandssøgende signaler i hundeverdenen
  • Interaktioner med andre hunde – hvad man som hundeejer kan være opmærksom på

Al gennemgang på foredraget stammer fra videnskabelige undersøgelser og studier, derfor kan man være sikker på, at alt gennemgået materiale har hold i fakta.

Bemærk: Prisen er sat efter at der vil være mulighed for den enkelte deltager til at spørge ind til en situation med deres hund, som de ønsker svar på!

OPS! Du skal ikke medbringe din hund.