Hundetræning | friluftsliv | jagt m.m

Hundetræning - unghundehold

Instruktør i hundeadfærd – Sabrina Svane - tilbyder dig og din hund at få helt styr på grundfærdighederne.

Mit mål er altid at gøre træningen sjov og lærerig, for såvel hund som ejer, derfor er fokus på holdet at skabe et godt samarbejde og god kontakt mellem dig og din hund.
Træningen bygges op efter de indlæringspsykologiske principper, med udgangspunkt i de positive træningsmetoder. Vi vil under træningen sætte hunden op til succes igennem trinvis indlæring. Denne træningsform lærer hunden at være initiativrig og skaber glæde i såvel hund som ejer.

Vi vil gennemgå følgende på unghundeholdet:

- Indkald – lær hunden at komme hver gang og prompte når der bliver kaldt
- Sit og dæk – lær hunden at lystre på signal og derefter at blive i position
- Lineføring – få en fornøjelig gåtur ved at lære hunden at gå på plads
- Selvkontrol: Hilse pænt – lær hunden at hilse pænt på både mennesker og andre hunde
- Kontaktøvelser – sikre dig at DU altid er interessant, også selvom der er andre hunde
- Positiv indlæring af et ”nej” – lær hunden hvad du mener når du siger ”nej”
- Gode manerer – lær hunden at spytte ting ud på signal og hvordan den leger pænt med dig
- Plads øvelse - lær hunden, at pladsen ved din side er den bedste i verden

Praktiske oplysninger:

• Hunde fra 6-12 mdr. – eller deltagelse direkte efter hvalpeholdet
• Afholdes over 8 gange i 1 time pr. gang.
• Træning og socialisering/leg inkluderet
• Max 6 deltagere
• Vigtigt med udvidet hundeforsikring ved deltagelse!

" Husk: Ved tilmelding skal du skrive din hunds navn, alder og race i kommentarfeltet" 

 ** Materialeudgifter på 40 kr. betales til underviser ved 1. mødegang **