Hundetræning | friluftsliv | jagt m.m

Basiskursus i Nosework

Basiskursus i Nosework

Begrebet Nose Work er ikke blot almindeligt næsearbejde, men et helt specifikt program med faste regler.

Ideen med Nose Work er, at hunden skal søge efter en bestemt duft i ukendte omgivelser. I Nose Work benytter man naturlige søgemiljøer, og man kan i princippet træne hvor som helst. Træningen er bygget op omkring søgning efter specielt udvalgte dufte i 4 forskellige miljøer:

  1. beholder-/kassesøg
  2. indendørs søg i et lokale
  3. udendørssøg på et afgrænset område
  4. køretøjssøg

På basiskurset udvikler vi hundens søgeadfærd og sikkerhed i de fire forskellige miljøer. Som i så meget andet, er det vigtigt at fundamentet er grundigt indarbejdet. Vi lader derfor udelukkende hunden søge efter godbidder som bliver gemt forskellige steder. Ved at betragte hundens arbejde lærer vi, hvordan vi kan støtte hunden i dens søgning, så vi får et effektivt samarbejde. På den sidste træningsaften introducerer vi hunden for duften lavendel og lærer, hvordan vi får hunden til at søge denne duft lige så effektivt, som havde den ledt efter en frikadelle.

Praktisk info:

  • Der arbejdes med én hund af gangen. Din hund skal derfor kunne opholde sig i bilen eller være rolig i et bur.
  • Max. 6 hunde på et hold.

 Bemærk: Ved tilmelding bekræfter man, at den tilmeldte hund er dækket af en forsikring, der omfatter hundetræning, samt at hunden er vaccineret og registreret i Dansk Hunderegister.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
194803
tir 30-04-19 19:00
Vejle
Pia Johnsen
6 gange
Kr. 910