Kreativ fritid

Mit liv med depression, stress og strik - strikkefestival

Mit liv med depression, stress og strik

Hej jeg hedder Lasse Uno Hollen, er 37 år og bor i en lille landsby der hedder Nordenskov, som ligge mellem Varde og Grindsted.

Min baggrund for at kunne holde dette foredrag er at jeg været ramt af depression og stress flere gange i mit liv. Jeg har siden jeg var 14 år vidst jeg var til mænd og da jeg var 20 år sprang jeg ud for familie og venner. Jeg har kun fået positive reaktioner og tilbagemeldinger på det.

I 2003 mødte jeg en fyr som var en del ældre end mig, men jeg følte at det var den helt store kærlighed i starten, hvor det første halve år var som at svæve på en lyseblå sky, men kom ned på jorden igen og også længere ned end det. Manden viste sig at være meget dominerende og voldelig, med et stort alkoholproblem. Så fra at gå og føle sig elsket gik det til og blive en hverdag med vold og verbale overfald og det stod på i 6 år, hvor jeg var ved at miste mig selv og jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle komme videre med mit liv. I 2010 mødte jeg Jimmy og han blev min redning og fik givet mig min selvtillid igen.

Jeg har fra 2005-2008 gået på uddannelse til Professions Bachelor til tekstil fag og formidling og mens jeg gik derhjemme og var ked at det med stress og depression, så begynde jeg at strikke igen og fandt ud af at det gjorde jeg slappede af og jeg blev glad når jeg sad og legede med farver, mønstre og strukturer. Det var helt ligesom og få en portion kreativ medicin og jeg har brugt det lige siden.

I dag ejer jeg min egen butik med garn og brugskunst, hvor jeg kan være kreativ hver dag, jeg kan mærke når noget bliver for meget og jeg lige skal mærke efter i maven og ikke i hovedet, hvordan jeg har det. Strik og design er blevet min redning her i livet sammen med fantastisk opbakning fra familie, venner og ikke mindst Jimmy. Så nu kan jeg se fremad og nyde livet og tage del i det med mig selv i førersædet.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
185741
søn 07-10-18 10:00
Horsens
Lasse Uno Hollen
1 gange
Kr. 100