Kreativ fritid

Dobbeltstrik - strikkefestival

Dobbeltstrik

Dobbeltstrik er kunsten at strikke to lag på én gang. Resultatet er et produkt med to retsider, hvor farverne på de to sider er modsatte af hinanden.

Babytæpper, tørklæder, sjaler og grydelapper er oplagte at strikke i dobbeltstrik - men jeg har også set en hel, vendbar jakke udført i teknikken. Kun fantasien sætter grænserne.

Teknikken bag dobbeltstrik er spændende og udfordrende. Det er bedst, hvis deltagerne har nogen øvelse i at strikke. 

Vi slår op og strikker en lille prøve med selvvalgt mønster. Lukker af, hvis vi når det.

Medbring 2 små strikkepinde (gerne rund- eller strømpepinde) i str. 3½ eller 4 samt to små nøgler garn (ca 5 g rødt og 5 g grønt) der passer til pindene.

Det anvendte undervisningsmateriale kan købes for 25,- kr. og afregnes direkte med underviseren.