Krop og bevægelse

Tai Chi for begyndere

Tai Chi for begyndere

Tai Chi er en træning for kroppen i at bevæge sig langsomt igennem balance og ro. Når du udøver de langsomme bevægelser, får du kontakten til kroppen hvilket samtidig medvirker til at give ro i tankesindet.

Tai Chi er derfor afstressende og giver velvære. Krop og sind bliver et, og denne bevidsthed giver fornyet energi og glæde.

Gennem øvelserne kan du blive opmærksom på spændinger i kroppen og på denne måde gøre hverdagen lettere ved at finde ind i din helt egen kropsstruktur, så myoser m.v. mindskes. Vi skal samtidig have det sjovt og fornøjeligt til træningen med forskellige parvise øvelser, hvor du vil få mulighed for at finde ind til kernen i dig, så du kan være i såvel fysisk som mental balance.

Jeg glæder mig til at møde dig og indføre dig i Tai Chi'ens fantastiske univers.