Krop og bevægelse

Yoga og mindfulness

Yoga og mindfulness 

En skøn blanding af klassiske yogaøvelser, åndedræts- og energiøvelser samt mindfulness. De klassiske yogaøvelser kommer rundt om de store muskelgrupper, sener og bindevæv.

Vi vil hver gang have fokus på styrke, stabilitet og mobilitet tilrettelagt efter jeres individuelle evner og muligheder med forskellige variationer.

Der vil blive lagt vægt på kropsbevidsthed og afspænding i øvelserne og i dybere stræk. Hver session afsluttes med en lidt længere og

dybere afspænding og fordybelse, som en invitation til mindfulness/meditation.  

Yoga og Minfulness - generelt

Yoga er en praktisk filosofi, hvis formål er at opnå sundhed gennem at forene krop, sind og ånd på en harmonisk måde. Mindfulness gør os nærværende i vores krop og i vores bevidsthed. Udover at forbedre den almene helbredstilstand virker øvelserne også, især gennem åndedrætsøvelser og afspænding, ind på sindet. Yoga øger din kropsbevidsthed og styrker koncentrationsevnen, og gør dig bedre i stand til at klare det moderne livs stressfulde situationer.

 

 

 

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
185016
man 10-09-18 19:00
Horsens
Simon Vittus Jasper Hansen
11 gange
Kr. 955