Krop og bevægelse

Patanjali Yoga 1-2

Patanjali Yoga Trin 1-2

For dig, der er nybegynder, eller dig, der ønsker, at arbejde i dybden med basisstillingerne. Træningen er aktiv og dynamisk, og der vil blive lagt vægt på de stående stillinger, så du opbygger en god styrke og udholdenhed. Skulderstand introduceres.

Patanjali Yoga ved Hanne Juelsgaard Sørensen

Gennem en dynamisk og aktiv yogatræning lærer du at være til stede i nu'et. Du vil opnå en større smidighed, samt opbygge mere styrke og udholdenhed.

Jeg vil sætte fokus på, at yogastillingerne bliver udført med stor bevidsthed, og at kroppen arbejder anatomisk korrekt, så du lærer at strække og styrke med vægt på symmetri og balance i kroppen. Bevidstheden i hele kroppen forbedres. Du møder udfordring og fysisk krævende stillinger, som træner styrken, stabiliteten og viljekraften. Men du møder også de blide og mere rekreerende stillinger. Holdningen bedres, hvilket medfører, at åndedrættet bliver mere flydende og frit. Fokus på "at være til stede" i træningen medfører en stor følelse af nærvær og opmærksomhed.  

Alle stillinger påvirker krop og sind forskelligt...

Basisstillingerne er vigtige, da det er her, der opbygges styrke, udholdenhed og flexibilitet.  

  • Yoga er for alle, uanset alder og køn.
  • Yoga er ikke en konkurrence, og du vil ikke blive sammenlignet eller bedømt i forhold til andre. Det er vigtigt, at du lytter til og respekterer din egen krop.  

Jeg tilrettelægger alle mine programmer, så stillingerne bliver trænet i en fornuftig og hensigtsmæssig rækkefølge. Verbalt vil jeg guide holdet igennem undervisningen, men jeg holder øje med, at du udfører øvelserne forsvarligt og vil rette dig personligt, så skader kan undgås.

Jeg planlægger min undervisning, så kroppen styrkes og sindet afslappes og mit ønske for dig er, at du går hjem ”brugt”, men med fornyet energi, fred i dit sind og et smil på læben. Jeg har niveau-delt holdene, så du kan blive udfordret der, hvor du er, og alle deltagere kan få mest muligt ud af træningen.

 

 

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
189017
tir 11-09-18 19:00
Vejle
Hanne Juelsgaard Sørensen
13 gange
Kr. 1130