Krop og bevægelse

Hatha Yoga - begyndere og letøvede - Løbende optag

Hatha Yoga - begyndere og let øvede

Du undervises primært i de klassiske yogastillinger, hvor du gennem rolige og bevidste øvelser vil opleve en indre ro og fordybelse, som er med til give dig en pause fra hverdagens travlhed. Der arbejdes med hele kroppen i form af smidiggørende og styrkende asanas (stillinger) i samarbejde med åndedrættet og bevægelse. Du vil igennem forløbet mærke forøget energi og velvære. Formålet er at skabe balance mellem kroppen og sindet.

Timen starter med en lille meditation. Herefter varmes kroppen op, og du guides igennem de forskellige asanas, som vil foregå i et stille og roligt tempo. Der bliver små pauser imellem øvelserne, hvor du får mulighed for at opleve yogaens effekt. Åndedrættet bruges løbende til at trække opmærksomheden indad, skabe ro og til at gå dybere ind i stillingerne og mærke nærværet. Du skal både arbejde med små sammenhængende flows, twist og styrkende og beroligende stillinger. Timen afsluttes med en guidet liggende afspænding.

Sæt tempoet ned, find ind i kroppen og mærk nærværet.