Krop og bevægelse

WORKSHOP: Et liv med sygdom - Yoga og meditation

Et liv med sygdom - Yoga og meditation 

”Du har en kronisk sygdom, du vil aldrig blive rask, og du vil muligvis blive kørestolsbruger”. Det var beskeden, som mødte mig på Scleroseklinikken i Aarhus for 5 år siden, og hvad skal man stille op med det?

Jeg har igennem de sidste 5 år forsøgt at finde vejen til et godt liv med sygdommen, og ikke imod sygdommen. Yoga og meditation har været fantastiske redskaber til at hjælpe mig med at håndtere sygdommen. Derfor vil denne workshop også have fokus på praktik, frem for teori.

Vi vil starte med meditation. Meditation vil bestå af både gående og siddende meditation og simple åndedrætsteknikker, hvor alle kan være med.

Herefter vil jeg holde et kort oplæg om min egen historie og de overvejelser og erfaringer, jeg har gjort mig. Jeg har ændret min kost og lagt min livsstil om, men er ikke ekstrem omkring det, og jeg mener, at man skal gøre det på en måde, som passer til ens liv.

Til sidst vil vi slutte af med et mildt yogaprogram med fokus på udstrækning og afspænding. Tempoet på klassen er stille og roligt. Skriv endelig, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på workshoppen. 

Workshoppen er for alle – sclerosepatienter og for personer med andre sygdomme.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
189520
lør 22-09-18 10:00
Vejle
Nikolaj Holme Hansen
1 gange
Kr. 235