Krop og bevægelse

Yoga og meditation Trin 2 - Hensyntagende

Yoga og meditation - Trin 2 - Hensyntagende 

Yoga er en praktisk filosofi, hvis formål er at opnå sundhed gennem at forene krop, sind og ånd på en harmonisk måde. De fysiske øvelser kommer alle led og muskelgrupper igennem, styrker og smidiggør musklerne, og stimulerer kredsløbet. Yoga øger koncentrationsevnen, og gør dig bedre i stand til at klare det moderne livs stressfulde situationer. Udover at forbedre den almene helbredstilstand medvirker øvelserne også til at frigøre energi-cirkulationerne i kroppen, især gennem åndedrætsøvelser og afspænding, og dermed forberede os til den meditative træning.

Meditation gør os nærværende og åbne i vores krop og i vores bevidsthed. Sammen med energi-øvelser, hjertekontakt og par- og gruppeudvekslinger smidiggør det krop og sjæl og forbereder os til det åbne meditative univers.

En skøn blanding af yogaøvelser, Qigong, åndedræts- og energiøvelser og afspænding/meditation. Yogaøvelser efter jeres individuelle evner og muligheder, med forskellige variationer. Der vil blive lagt vægt på afspændingsdelen både i øvelserne og i længere dybdeafspændinger, der leder hen mod meditation.