Krop og bevægelse

Energivende Pilates

Start ugen med både at slippe stress og få masser af energi. Der arbejdes med de grundlæggende pilatesprincipper, øvelser og positioner, der både styrker og afspænder kroppen. Det styrker kernemuskulaturen, forbedrer kropsholdningen og giver mere energi.

Ved at bruge åndedrættet opnås stor kvalitet og effektivitet i øvelserne. Denne pilateslektion er baseret på Balanced Body Pilates, der arbejder med det naturlige åndedræt og kroppens naturlige bevægemønstre. Det er en skånsom og samtidig effektiv træningsform, der styrker hele kroppen med fokus på kernemuskulaturen: ryg, mave, bækken, bryst samt skuldre, baller og hofter.

Alle kan være med, og øvelserne tilpasses den enkeltes niveau og behov. 

Der vil gennem forløbet opnås en god forståelse for pilates, og sæsonen er opbygget, så deltagerne fra gang til gang oplever udvikling og fremskridt i deres træning. Træningen foregår primært på måtte uden hjælpemidler, men der vil ind imellem blive trænet med bolde, elastikker og foamroller.

l_RK3OzZHTw

 

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
185029
man 03-09-18 09:00
Horsens
Linda Jakobsen
12 gange
Kr. 870