Litteratur | kunst | skriveforløb | fortælling

I myternes land. Billedkunst før og nu med afsæt i myternes fortællinger.

I myternes land. Billedkunst før og nu med afsæt i myternes fortællinger

6 foredrag ved kunsthistoriker, mag.art. Gitte Tandrup.

Det gælder her billedkunst, der skildrer myter fra forskellige fortællesammenhænge. Der er de antikke myter. Der er de bibelske myter. Der er myter fra den litterære verden, som Dante, Boccaccio og Goethe.

Det har været basis i kunstens billeder op gennem tiden. Og meget moderne kunst vil gerne genfortrylle mytematerialet. Der er urstof i myterne om kamp, udvikling, kærlighed, forvandling og prøvelse. Det giver spændende og vedkommende billedrejser. Kunstnerne er blandt mange Michelangelo, Rafael, Tizian, Rembrandt, Delacroix, Picasso, Chagall, Axel Salto, Cindy Sherman, Arne Haugen Sørensen, Peter Brandes og mange andre, både ældre og helt moderne kunstnere.

 

Program:
1) Kamp. Kunst og myter med bl.a. David og Goliath, Judith og Holofernes og St. Georg.
2) Forvandling. Kunst og myter med bl.a. Apollon og Daphne, Diana og Actaeon.
3) Prøvelse. Kunst og myter med bl.a. Amor, Psyke, Abraham og Isak.
4) Kærlighed. Kunst og myter med bl.a. Venus og Adonis.
5) Traditionens menneske. Kunst i dialog med bl.a. Homers Odysseus og Dante.
6) Det moderne menneske. Kunst i dialog med bl.a. Shakespeares Hamlet og Goethes Faust.