Litteratur | kunst | skriveforløb | fortælling

Vil du skrive en fagbog?

Vil du skrive en fagbog? 

Arbejder du inden for et særligt felt eller har du en ny vinkel på et kendt emne? Måske har du gennem årene samlet en stor viden? Du kan være fysioterapeut, bedemand, pædagog, historiker, musiklærer, idrætscoach eller andet. Kurset er for dig, der har lyst til at samle din viden og dine erfaringer i bogform. Arbejdet med en bog vil give dig et overblik over dit stof, og du vil opnå større legitimitet på dit felt. At skrive en bog er et stort arbejde, men det er ikke uoverkommeligt. I løbet af kurset vil du få indblik i, hvordan du systematiserer dit stof, og hvordan du formidler din viden bedst muligt. Måske er det en lettilgængelig HOW TO DO-bog, du vil skrive. Måske en informationsrig og akademisk bog. Allerede fra starten skal du tænke forlag og pressehåndtering ind i dit arbejdet. Sproget og formidlingen skal naturligvis være i topform.  

Underviser: Forfatter og journalist Marie Østergaard Knudsen. Marie Østergaard Knudsen har udgivet 17 fagbøger og flere romaner. Dertil har hun arbejdet som freelancejournalist for dagblade og magasiner. Se mere www.skrivditliv.nu