Livsstil og personlig udvikling

Meditation Retreat

Meditations Retreat 

Et meditations retreat som afslutning på vores kurser Vejen ind og Yoga- og meditation 2. Vi vil på sædvanlig måde langsomt bygge energien op gennem fysiske øvelser, vejrtrækningsøvelser og meditation med udgangspunkt i empatistjernen/pentagrammet.

Vi vil meditere en del, således at vi vil sidde mindst 3 hele perioder à 45 minutter om dagen. Derudover vil der være nogle frivillige sidninger hver dag hjemme. Lørdag/søndag vil jeg foreslå stilhed fra vi kommer til vi går, undtagen i udvekslingerne.

Vi vil lave udvekslinger, skyggemeditation, enquiry 2 og 2 og på gruppeniveau.

Forudsætning at du enten har deltaget på enten Vejen ind 1, 2 eller yoga og meditation 2 eller du har en anden daglig meditationspraksis.

Fredag-søndag 18.-20. maj kl. 09.00-17.30 

NYHED Sommeren 2018 – en uge i Bjedstrup, Skanderborg. Et intensivt retreat bygget op med masser af sidning, gåture, yoga/qigong, stilhed og udvekslinger. Der vil være 6 daglige faste sidninger og 2 faste meditative gåture. Det vil blive muligt at indlogere sig. Dagsprogram fra 6.00-22.00. Mere om ugekurset, program og pris senere på www.Brugzen.dk

OBS! Kurset i Bjedstrup er ikke en del af Meditations Retreat og skal tilmeldes og betales separat.