Livsstil og personlig udvikling

ADHD - helt praktisk

For virkeligt at kunne forstå livet med ADHD, skal du opleve ADHD på egen krop.

Ikke-ADHD'ens vilkår er hverdag for dig, og du kender dem som normale og helt naturlige. Men når du pludseligt selv står i ADHD'ens verden, og det normale er vendt på hovedet, får du indsigt og forståelse. På workshoppen bliver I sat i situationer, hvor I får ADHD for en stund. I mærker uroen indeni og larmen i hovedet, og I oplever, hvad der mangler for at kunne koncentrere sig.

Karina Blum bruger af sine erfaringer fra sit eget liv med ADHD og sit mangeårige arbejde med børn og unge med ADHD. Workshoppen giver dig en ny vej til at forstå de vilkår, som er hverdag for mennesker med ADHD, og du får nogle nye, let-anvendelige redskaber, som ikke koster nogen ekstra energi at bruge. Workshoppen tager udgangspunkt i forståelse frem for teoretiskviden.

Målrettet familiemedlemmer og andre med relationer til børn og unge med ADHD.

Efter aftale kan der arrangeres workshops for lærere, pædagoger og andre fagpersoner.