Musik | Sang | Kor | Dans

Akustisk guitar - øvede 2

Akustisk guitar - for øvede 2

Du ønsker nye udfordringer og at opnå større sikkerhed i - og fortrolighed med det, du allerede kan. På kurset får du også mulighed for at spille sammen med andre.

Du kender de mest almindelige spanske akkorder og evt. nogle få barrégreb. Vi udvider ved bl.a. at give dig forståelse for, hvordan barrégrebene er opbygget, så du bliver fortrolig med at bruge dem i forskellige sammenhænge.

Vi vil desuden arbejde med basgange, slagguitar og fingerspil, så du bliver i stand til at spille et vellydende akkompagnement i forskellige genrer og tonearter.

Der vil også være mulighed for at lære melodispil i forskellige positioner. Vi arbejder med forskellige materialer, der sætter dig i stand til at lære en melodi uden at kunne noder. Det er selvfølgelig ingen hindring at kunne læse noder.

Undervisningen afstemmes efter deltagernes ønsker, og melodierne arrangeres, så man kan spille sammen, selv om man ikke er helt på samme niveau.

Du skal selv have en spansk- eller westernguitar, en capo og evt. en tuner, hvis du ikke allerede selv kan stemme guitaren. (En smartphone kan bruges som tuner). 

Vi spiller sange fra 60'erne, 70'erne, evergreens og nyere sange. Der arbejdes fortrinsvis med akkompagnement til sang eller melodispil, så kurset vil give dig mulighed for at blive centrum for fællessang ved festlige lejligheder, hyggestunder eller omkring lejrbålet.

 
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
194616
ons 30-01-19 16:15
Vejle
Hans Henrik Pedersen
10 gange
Kr. 1390
194621
ons 30-01-19 18:05
Vejle
Hans Henrik Pedersen
10 gange
Kr. 1390