Sprogkurser

Bogbørs

Bogsbørs – slip af med dine gamle bøger og tjen penge på dem

Du har måske købt bøger, når du har deltaget i et FOF kursus, og når kurset er slut, kommer bøgerne oftest til at ligge på en hylde og samle støv. På FOF’s bogbørs har du mulighed for at sælge dine brugte undervisningsbøger. Skulle du have andre bøger, fag- eller skønlitteratur, så er du også meget velkommen til at tage dem med. Vi kan lige så godt få hylderne fyldt op.

Rent praktisk foregår det på den måde, at du sætter bøgerne på bogbørsens hylder hos FOF i Vejle eller Horsens. I bogen har du sat en seddel, hvorpå du har skrevet hvad bogen skal koste, og hvilket mobilnummer beløbet kan overføres til på Mobile Pay eller på Swipp. Hvis du ikke har mulighed for elektronisk overførsel, så kan du alternativt lægge en kuvert i bogen, hvori køberen kan lægge pengene. Husk at skrive dit navn uden på kuverten, så der ikke er tvivl om, hvor pengene hører til.

Åbningstider i Vejle:                Når der er undervisning.

Åbningstider i Horsens:           Mandag til torsdag kl. 10.00 – 15.00 og når der er undervisning.

Driften er udelukkende brugerbaseret, og det er helt på eget ansvar – både vedr. bøger og økonomi.