Sprogkurser

Mad og italiensk

Mad og italiensk

Italiensk sprog og madkultur - grundlæggende undervisning i det italienske sprog til rejsebrug og italiensk madlavning.

Målgruppen for dette hold er danskere med rejseplaner til Italien. Dem der ønsker, at kunne afgive bestilling, spørge om vej, bestille en lejebil, handle på markedet osv. på italiensk.

Du vil modtage grundlæggende undervisning i det italienske sprog til rejsebrug. På kurset kombinerer vi sproget med det italienske køkken og ikke mindst la bella figura. Hvordan gør italienerne, og selvom du ikke er 100% til sproget, lærer du alligevel at begå dig. F.eks. på bilturen, i lufthavnen, på restauranten, på hotellet eller i baren, det sociale samlingspunkt, samt på markedet og shopping.

Vi mødes 4 lørdag formiddage, men fortvivl ikke, vi starter selvfølgelig med i fællesskab at tilberede et let Iialiensk måltid, som for øvrigt på italiensk hedder "cena", og hvad er så mere nærliggende end at starte dit italiensk kursus med at tale om, hvad der er på bordet og hvad det hedder på italiensk. Lad os så tale om hvad italiensk madkultur er og hvad der står på det italienske menukort. Vi går herefter over til at tale om de øvrige situationer, som du kan komme ud for, hvordan du gebærder dig og hvad det hedder på italiensk.

Som eksempel skal vi lære:

  • at tælle, ved at dække bord, hvor mange tallerkener, knive og gafler, skal vi bruge
  • hvad står der på det italienske menu kort?
  • hvordan bestiller man mad og drikke?
  • hvad er forskellen på en latte og en caféllatte? Et er sikkert, bestiller du latte vil baristaen kigge på dig, for herefter at servere et glas varm mælk
  • hvad er kulturen omkring måltidet?

Vi skal herudover arbejde med:

  • udtale
  • hvad siger man når man hilser?
  • hvordan stiller man enkle spørgsmål og udtrykker et behov eller et ønske?

Vi skal ligeledes lave små rollespil i forhold til hverdagens sproglige udfordringer.

Praktisk info: medbring drikkevarer, forklæde, skærebræt og skarp kniv, notatblok og kuglepen.

Om underviserne:

Marie Ringkjær Banke:
Underviser i italiensk på alle niveauer såvel på aftenskoler som private, sproginstitutter, en enkelt efterskole, i mere end 30 år. Har boet og arbejdet 7 år i Italien.

Allan Carlsson:
Har læst italiensk i en lang årrække ved Marie Ringkjær Banke, samt diverse indenlandske og Italienske kurser. Allan bor ca. halvdelen af tiden i Italien, hvor han modtager italiensk privatundervisning. Samtidig driver han en italiensk kokke-, mad- og kogeskole - La Mia Italia. Der er en Italiensk sprogskole under opstart i området Lago di Garda, med danske og italienske undervisere. Kontakt Allan Carlsson vedr. La Mia Italia via mail allan@lamiaitalia.dk eller telefon 2210 0777.

BEMÆRK: Prisen er ekskl. materialer.
1. mødegang skal der afregnes kr. 500,- for mad og kopier direkte til underviserne (kontant).