Praktisk info

Hvad er FOF

FOF tilbyder undervisning og samvær, der udvider den enkeltes horisont både kulturelt, socialt og fagligt. Arbejdsmetoden er ligeværdighed, hvor den enkelte lærer at tage ansvar.
FOF står for kvalitet, nytænkning og fleksibilitet. FOF har særlig fokus på de gode undervisere, det kulturelle indhold og mangfoldigheden. FOF forener individualisme, fællesskab og forskellighed.

Start og varighed

Startdatoen er angivet ud for de enkelte kurser. Der er ved kurserne anført antal mødegange. Bemærk venligst, at der kan ske en tilretning af timetallet på musikholdene, hvor timetallet tilpasses antallet af kursister.

Der tages forbehold for ændring af underviser, tidspunkter og undervisningssted. Evt. aflyste mødegange (f.eks. p.g.a. sygdom) gennemføres i forlængelse af kursets planlagte forløb. Et foredrag varer normalt 1,5-2 timer inkl. spørgsmål, debat og ca. 10 min. pause. En lektion er 45 min.

Tilmelding og betaling 

Tilmelding kan ske på hjemmesiden, på mail til hhv@fof.dk eller på telefon 7625 8988. Husk at give os besked, hvis der er ændringer i din adresse, telefonnr. eller mailadresse. Hvis vi ikke har de rigtige oplysninger, modtager du ikke dit indbetalingskort, hvilket betyder, at din betaling ikke når frem til os i tide. Derudover vil vi ikke kunne give dig besked om ændringer eller lign.

Derfor beder vi dig om dit CPR.NR

Hvis du er bosiddende udenfor den kommune, hvor dit kursus afholdes, skal du opgive hele dit CPR.NR.. Vi er forpligtet til at indberette deltagere fra andre kommuner til "vores kommune", som efterfølgende modtager refusion fra din hjemkommune.

Betaling

Ved tilmelding på hjemmesiden betales med Dankort. Beløbet trækkes først, når det er sikret, at der er plads på holdet. Hvis du tilmelder dig på mail eller telefon, modtager du en mail med betalingsID til Netbank. Du kan også betale kontant på kontoret i Horsens eller med aftalte penge på kontoret i Vejle efter aftale. Betalingsfristen skal overholdes. Manglende betaling regnes ikke som en framelding; men du kan dog risikere, at manglende betaling betyder, at din plads bliver givet til en anden.

Deltagerne betaler selv for evt. bøger og ekskursioner, mens kopimateriale er indregnet i kursusprisen, hvis ikke andet er nævnt. Af den udsendte bekræftelse fremgår undervisningssted, første mødedato, lokalenummer og evt. praktiske oplysninger. Der tages dog forbehold for ændringer. 

Materialer

Deltagerne betaler selv for evt. bøger og ekskursioner, mens kopimateriale, hvis ikke andet er nævnt, er indregnet i kursusprisen.

Framelding/tilbagebetaling

Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig give os besked hurtigst muligt. Tilbagebetaling af kursusgebyret kan ske indtil 10 dage før kursets planlagte start, dog med fradrag af administrationsgebyr på 100,- kr. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret kan ikke refunderes. Tilmelding til foredrag er bindende, og der er ingen tilbagebetaling. Kan et kursus eller foredrag mod forventning ikke afvikles, returneres hele indbetalingen. Der tages forbehold mod ændring af underviser, sted og tidspunkt. Kursusgebyr for prøvetimer refunderes ikke.

Igangsætning

Kurser igangsættes kun, hvis der er tilstrækkelig mange tilmeldte (betalende). Kun tilmeldte får besked om evt. aflysninger eller ændringer. Husk derfor tilmelding, så du ikke går forgæves.

Forbehold

FOF tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Vi forbeholder os ret til ændring af undervisere, undervisningstider og undervisningssteder.