Udflugter

Indenfor murene på Politigården

Vi har alle set billeder af den runde gård på Politigården, men hvad er der ellers bag de tykke mure? Politigården er i dag en fredet bygning, som blev opført i årene 1919 - 24. Rundvisningen tager ca. 2 timer og vi vil bl.a. få historien om "den runde gård", som ikke skulle være rund, Mindegården og den gamle dommervagt. Rundvisningen foretages af nuværende og pensionerede betjente, der alle har haft deres gang på Politigården.

Efter besøget er der bestilt bord på Rio Bravo, hvor deres berømte stegt flæsk og persille sovs serveres for os.  Middagen er inkluderet i prisen, men ikke drikkevarer. Restauranten ligger i Vester Voldgade 86, Kbh. V.

Tilmelding nødvendig senest d. 3. november.