Udflugter

Rundvisning i Botanisk Have

Guidet tur i Botanisk Have

Oplev Danmarks største levende plantesamling ved en rundvisning i Botanisk Have blandt sjældne orkidéer, kødædende planter og cycaspalmer fra dinosaurernes tid. Turen går gennem det pragtfulde og frodige palmehus fra 1874. Vi lægger også vejen forbi nogle af de mindre drivhuse, der sjældent åbnes for publikum. 

Vi kommer igennem Botanisk Haves mange forskellige kvarterer. I det ny renoverede Staudekvarter skal vi bl. a. dufte og smage på planter fra flere kontinenter, og på stenhøjen, som er anlagt på en gammel bastion, får vi et overblik over hele haven og det gamle voldterræn.

Efter rundvisningen vandrer vi sammen til en restaurant, hvor der er bestilt et enkelt aftensmåltid, som er inkluderet i prisen ( minus drikkevarer).

Mødestedet er indgangen på Gothersgade tæt ved Nørreport Station.

 

Tilmelding nødvendig senest d. 12. maj 2015