Foredrag

små og store dyr i haven

Invitér dyrene indenfor i haven

Snegle og svirrefluer, hindbærbiller, humlebier og høns - haverne myldrer af dyreliv. Noget dyreliv er vi mere begejstrede for end andet og ofte er det dem, vi er mindst begejstrede for, som trives bedst. Løsningen på skadedyrenes plageri kan være at give plads og levevilkår i haven til en hær af nyttedyr, fra den lille mariehønselarve til den store høne. Foredraget vil handle om, hvordan du på nem og bekvem vis kan skabe en have, der byder nyttedyrene indenfor og sætter en god balance i havens særegne økosystem.

Karin Gutfelt er biolog, biavler og haveejer på 19. år. Et af de vigtige temaer i hendes have er netop at skabe gode levevilkår for nyttedyrene. Både fordi det er sjovere, når haven er fyldt med liv, men også for at spare tid på bekæmpelse af skadegørere i især køkkenhaven.