Foredrag og debatarrangementer

De 7 trin til selvhelbredelse

Tag med på denne spændende indre opdagelsesrejse gennem chakraerne - kroppens 7 store energicentre, som er placeret i vores energetiske/subtile krop, som omslutter vores fysiske krop, og som forsyner den fysiske krop med livsenergi bl.a. gennem vore store hormonelle kirtler og nervesystemet. 

Ved at kende disse centres energi og få en større indsigt i hvordan de virker, vil du være i stand til selv at stimulere din krops iboende visdom og selvhelbredende kraft, og derved være i stand til bedre at tage hånd om dit eget liv og helbred. 

I dette foredrag fortæller jeg om de enkelte energicentres betydning for alle dele af dit liv og din udvikling, og hvordan de påvirker dit liv både fysisk, psykisk, mentalt og spirituelt. 

Jeg vil introducere dig til forskellige øvelser som stimulerer enegien i de enkelte centre, både fysiske og meditative enkle øvelser, og du vil få materialet for øvelserne med hjem, så du selv kan arbejde videre. Derfor kom i tøj du kan bevæge dig i.

Holdoversigt
Start Sted Underviser Lektioner Pris
lør 12-11-16 10:00
Glostrup Fritidscenter
Ullamai Rose Danielsen
2 lekt.
Kr. 260