Foredrag og debatarrangementer

Janni Pedersen & Kim Faber

Janni Pedersen og Kim Faber foredrag - FOF Københavns Omegn

Foredrag om anmelderroste kriminalroman, Vinterland

Journalistparret, Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken, debuterede i marts 2019 med krimien ’Vinterland’ - en stærk, medrivende og anmelderrost roman om ondskab, ensomhed og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til.

Bogens mandlige hovedperson, politikommissær Martin Junckersen, er en af landets bedste drabsefterforskere, godt gift og far til to. Men Juncker, som han bliver kaldt, har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i den lille sløve provinsby på Sydøstsjælland, hvor han er vokset op. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle, demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv.

Junckers tidligere makker, Signe Kristiansen, er stadig i sit vante job i Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe lillejuleaftensdag springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt - indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

I dette spændende foredrag tager Janni Pedersen og Kim Faber udgangspunkt i bogen og fortæller om hvordan mange års erfaring som journalister, kendskab til politiarbejde, retssager og terrorbekæmpelse har haft indflydelse på bogens tilblivelse. De fortæller også om, hvordan de arbejder i spændingsfeltet mellem virkelighed og fiktion, om hvordan man bygger troværdige karakterer op - og om hvordan det er som par at arbejde så tæt sammen om noget, hver især lægger så meget hjerteblod i. 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
9196
tir 05-11-19 19:00
Skovlunde Kulturhus
1 lekt.
Kr. 100