Mad og vin

"Born in the USA"

I 1920´erne var det amerikanske samfunds holdning til vin og alkohol, at det var noget for indvandrere og drukkenbolte, men heldigvis er vin i dag socialt accepteret og amerikansk vin er blandt verdens mest populære. 

USA placeres blandt de fem største vinproducerende lande i verden. Californien, med sin solbeskinnede vestkyst står for næsten 90% af produktionen, og et helt fantastisk klima skaber her vine i verdensklasse. Vine af høj kvalitet fremstilles også i dag i Oregon og Washington. 

De bedste vine laves især af franske druer, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot og Pinot Noir, samt af Zinfandel. 

Til denne smagning bevæger vi os op ad vestkysten i USA. Fra Californiens varme dale, til Oregons frodige bakker til sidst at ende ved grænsen til Canada med Washington State. 

Følgende vine smages:

  •  Domaine Ste. Michelle Brut, Washington State 
  •  Chateau Ste. Michelle, Riesling, Columbia Valley 
  •  Hess, Su'Skol Vineyard, Chardonnay, Napa Valley 
  •  Erath, Pinot Noir, Dundee, Oregon 
  •  Brazin, Zinfandel, Lodi 
  •  Stag's Leap Wine Cellars, Hands of Time Red Blend, Napa Valley 

NB: Liste af vine der smages kan variere lidt efter årstid, årgang og dine eventuelle specifikke ønsker. 

Selve arrangementet varetages af en af Kjær & Sommerfeldts kyndige vinkonsulenter. 

Smagningen inkluderer brød og vand.

Holdoversigt
Start Sted Underviser Lektioner Pris
fre 11-11-16 17:00
Kjær & Sommerfeldt
Kjær & Sommerfeldt
1 lekt.
Kr. 495