Motion og sundhed

Tai chi

Dyrk Tai Chi på aftenskole - FOF Københavns Omegn

Lær Tai Chi og Qi Gong på aftenskole

Tai Chi er et gammelt kinesisk bevægelsessystem. Oprindelig en kampsport, men formålet med Tai Chi er sund træning for kroppen og sindet. Tai Chi er baseret på læren om yin & yang, oprindeligt med fokus på angreb og forsvar, men set i forhold til kroppen, så er der tale om en indre og ydre træning. Den indre handler om at styrke fokus, finde ro og balance i sindet, for nogle kendt som ”skyggeboksning”. Den ydre træning fokuserer på at styrke og træne kroppen med forskellige stræk og bevægelser. Tai Chi er derfor god til du finder en indre ro samtidig med at det kan styrke din kondi, blodomløb og smidighed.

Qi Gong er også et gammelt kinesisk bevægelsessystem, som fokuserer på at styrke muskler, knogler, led og give et energiboost til krop og sind. Ligesom med Tai Chi er der tale om en indre og ydre træning af kroppen.

Tai chi for begyndere og øvede

Alle kan lære Tai Chi og Qi Gong, og det ses dagligt på gader og pladser i Asien. I FOF Københavns Omegn tilbyder vi derfor både Tai Chi kurser og kurser i Qi Gong. Vi tilbyder hold for både begyndere og øvede. Vi tilpasser vores øvelser alt efter deltagerne på de forskellige hold. 

Læs mere

Hvordan foregår et kursus i Tai Chi og Qi Gong?

Det største fokus i Tai Chi og Qi Gong er kontrollen og brugen af ens indre energi, Qi. Med meget langsomme, ofte cirkulære bevægelser, arbejder du med at sprede den indre energi ud i hele kroppen. Du vil fokusere på åndedrættet, på bevægelserne der strækker og styrker forskellige muskler og den balance du opnår ved at gøre det flere gange.

Hvor kan jeg deltage i et kursus i Tai Chi eller Qi Gong?

Du kan gå til kurser i Tai Chi i Herlev og Glostrup. Vi tilbyder et kursus i Qi Gong i Ballerup. De aktuelle hold og deres placeringer kan du se nedenfor, og vi sørger for at holde dem opdateret.

Hvis du har spørgsmål, og gerne vil vide mere om vores kursus i Tai Chi eller Qi Gong,

Du kan tilmelde dig her på siden, på tlf.: 4399 9011 eller på mail: info@fof-taastrup.dk