Motion og sundhed

Træn din hjerne skarp

 
Fitness til hjernen

Hjernen har i ligeså høj grad brug for træning, som kroppen har. I modsætning til hvad mange tror, er alder ikke hjernens største fjende - det er derimod dovenskab. Jo ældre du bliver, desto større indsats kræver det, at holde hjernen frisk og i topform. Derfor gælder det om at holde både krop og hjerne igang dagligt, så du kan holde dig mentalt skarp. Du træner bl.a. hjernen, når du lærer et nyt sprog, spiller på instrument, udfordrer dig selv med nye oplevelser og indtryk eller løser krydsord. Når du bevæger dig ud af din komfortzone og bryder gamle vaner og laver om på dine rutiner, så giver du hjernen noget at arbejde med. 

SMART træning er designet til at udfordrer din hjerne gennem simple fysiske øvelser kombineret med logik og leg. Du kan, med andre ord, tage din hjerne med i fitnesscenter og mærke på egen krop, hvordan din koncentrationsevne, dit fokus og din hukommelse bliver styrket. SMART træning er for dig, som gerne vil give din koncentrationsevne og hukommelse et boost og holde din hjerne skarp.