Rundvisninger og kulturoplevelser

Djengis Khan - særudstilling på Moesgård Museum

På Djengis Khans Stepper - Mongoliets nomader, Moesgård Museum. En udstilling i verdensklasse!

Efter en total ombygning åbnede Moesgård museum i efteråret 2015. Udefra ligner museet et færøsk fjeld, der i vintertiden kan forvandles til en miniudgave af Holmenkollen i Oslo. Museet har.2 faste udstillinger ”Danmarks Oldtid og den permanente etnografiske udstilling: ”De dødes liv”. Herudover er der skiftende udstillinger, og 2018 åbnes døren til den anerkendte og internationale udstilling ”På Djengis Khans Stepper.”! På denne udstilling følger vi de mongolske nomader, der i mere end 1000 år prægede forbindelsen mellem øst og vest både gennem krigeriske ekspansioner og gennem kontrol med handelsveje over stepper og på tværs af ørkenområder.

Historien om Djengis Khan og de hærgende horder, som gennem effektiv krigsførelse skabte grundlaget for verdenshistoriens største riger, er velkendt.Særudstillingen ”På Djengis Khans Stepper- Mongoliets nomader” former sig som en rejse med de mongolske nomader og deres dyreflokke.

Vi vil opleve et liv i evig bevægelse, hvor Djengis Khan er til stede både som historisk helt og i personificeringen af drømmen om et forenet folk.

Udstillingen rummer fornemme indlån fra udlandet bl.a. genstande fra Djengis Khans tid og mange pragtfulde genstande, som danske ekspeditioner har hjembragt gennem tiderne.

Efter ankomst til museet skal vi på rundvisning i den permanente udstilling, hvorefter der er tid til selv at besøge særudstillingen (her må der ikke laves rundvisninger, men udstillingen er fantastisk illustreret). Vor lokale guide vil give en introduktion til særudstillingen.

Frokost inkl. 1 vand, indtages i cafeen umiddelbart efter rundvisningen.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
8028
fre 02-11-18 07:50
Herlev Station
Pia Mengel
1 lekt.
Kr. 875