Rundvisninger og kulturoplevelser

Bjerget - en tidslomme i København

Rundvisning | FOF Københavns Omegn

Inkl. rundvisning i Grundtvigskirken og Bispeparken

Den fine boligbebyggelse, På Bjerget, er ligesom Grundtvigskirken tegnet af P.V. Jensen Klint og hans søn Kåre Klint.

Boligerne der blev opført i 1920´erne tilpasser sig kirken med inspiration fra middelalderens bygninger. Vi skal se hvordan arkitekturen er tænkt sammen med de smukke have- og gårdrum. Vi begynder med at besøge Grundtvigskirken, som Pia guider os rundt i. Herefter skal vi vises rundt ”På Bjerget” af en kyndig arkitekt som vil fortælle os alt om bygningerne omkring kirken.

Turen slutter med et besøg i Bispeparken som blev opført i 1940´erne, og indeholder 800 boliger, som ved deres opførsel var det største samlede boligbyggeri i Skandinavien.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
18035
tir 07-05-19 14:00
På Bjerget
Pia Mengel
1 lekt.
Kr. 175