Rundvisninger og kulturoplevelser

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot | FOF Københavns Omegn
Inkl. frokost

Fredensborg Slot er et af kongehusets foretrukne residenser og har i århundreder dannet rammen om større officielle statsbesøg og familiebegivenheder i kongehuset.

Oprindeligt blev slottet opført for Frederik IV af arkitekt J.C. Krieger i 1720-26, hvorefter det vidtforgrenede slotsanlæg er opstået trinvis gennem 1700 tallet under medvirken af århundredets bedste danske arkitekter

Den Reserverede Have er kongehusets helt private fristed i slotsparken, og den indeholder prydhave, urtehave og orangeri samt dronningens 75 års fødselsdagsgave fra Folketinget: Årstidshaven, der består af fire afdelinger nemlig: Forårshaven, Forsommerhaven, Eftersommerhaven og Efterårshaven.
Urtehave og orangeri leverer hver dag friskt grønt til kongefamilien, og sørger for at de kongelige gemakker er pyntet smukt med egne blomster.

FOF har arrangeret en ”kongelig” formiddag, hvor vi guides rundt i selve slottet med den berømte have- og kuppelsal, slotskirken, som vi jo kender fra royale begivenheder, samt i Den Reserverede Have og Orangeriet, sidstnævnte var Prins Henriks 60 års fødselsdagsgave.
 
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
18027
man 01-07-19 12:45
Fredensborg Slot
Pia Mengel
1 lekt.
Kr. 425